Stuehuset
Stuehuset, smukt beliggende med den dejlige have omkring, blev rammen om gode tider for mine forældre, og selvfølgelig også for mig. Det meget store Valnøddetræ foran bygningen, var leverandør af sækkevis af nødder hvert efterår, men man skulle lære at have handsker på. Min fars hænder var meget mørkebrune , da han samlede nødder første gang.
 |
| Stuehuset |
Stuehuset, smukt beliggende med den dejlige have omkring, blev rammen om gode tider for mine forældre, og selvfølgelig også for mig. Det meget store Valnøddetræ foran bygningen, var leverandør af sækkevis af nødder hvert efterår, men man skulle lære at have handsker på. Min fars hænder var meget mørkebrune , da han samlede nødder første gang.
Huset var velindrettet med dejlige store stuer – pejs og kakkelovne, men der blev senere lagt centralvarme ind, og jeg hentede koks i sække hos Randers Kul-Compagni.
Der var værelser til de unge piger og forkarl og elever, og en dejlig stor bænkestue, hvor dagens måltider blev indtaget – altid varm mad til middag – men arbejdet dengang, var jo nok lidt mere fysisk end i dag.
Et lille koriusum, - det lange bord som stodi bænkestuen, står i dag hos min datter i Seattle
Far slog til at begynde med den store græsplæne med hest, som han lånte af Gartner Vejby Nielsen. Den havde navnet Peter, så det var Peter og Peter der slog græs, senere blev det dog med motorklipper.
 |
| Peter slår græsset i haven med hesten Peter. |
Mor elskede sine roser og andre blomsterbede, og far havde sin store urtehave med aspargesbede og alt andet.
 |
| Far graver kartofler op med cerut i munden. |
De bestående avlsbygninger var alle stråtækte, og til gården hørte der i fjorden een – skal vi kalde det en lille ø, hvor der hvert år blev skåret tagrør af en som boede nede på Tjærbyvej. Han landede så årets høst ved Dronningborg bådeplads, og det sket nogle gange at vi fik travlt med at hente dem hjem, når der pludselig var højvande i fjorden.
 |
| Min mor foran rørskær til taget - høstet på en lille ø i fjorden. |
Når tagene skulle tækkes om, blev tækkemanden, som boede i Jennum ved Spentrup kaldt til hjælp, og vi medarbejdere sad så inde på loftet, og stak tækkenålen tilbage til ham – det var somme tider et varm og støvet job.
De gamle røde bygninger blev, mener jeg at kunne huske, hvert andet år malet, og det skete med kærnemælk tilsat det røde farvepulver og en form for plasticbinder. Vinduerne blev også passet, og det var lidt af et håndarbejde med alle de smalle sprosser.
Avlsbygningernes anvendelse var først og fremmest kostalden, som var fint udstyret med flisebelagte vægge, og god ventilation – efter datidens standard. Det var jo her den vigtige produktion af børnemælk forgik.
Bygningen overfor mod nord var til ungkvæget, og i gavlen en bolig til fodermesteren og hans familie.
Den store lade mod øst, var i starten stedet hvor kornhøsten blev anbragt og tærsket, men som nævnt byggede far den nye lade ved siden af, og indrettede så af flere gange svinestalde i den gamle lade.
 |
| Bygningen mod nord - med fordermesterbolig. |
 |
| Den store gamle lade med vejrhane og teksten P la C og årstallet 1954. |
Der var også et langt stråtækt hønsehus, og det blev flittigt udnyttet og passet af min mor, som leverede æg – frilandsæg - til - hed det? Randers Æg export- husker det ikke helt.
 |
| Mor fodrer hønsene. |
Som nævnt før, startede min uddannelse inden for landbrug i november 54, og den fortsatte videre gennem de næste år, foderelev på Estruplund hos Helge Ribe, og med ham til Volstrup ved Hobro, - lærte at malke køer, både med maskine og med hånd når strømmen sommetider svigtede, også pasning af svin var med i dette år,
Efter et ½ år hjemme , var det ind til Livgarden fra maj 57 til september 58, og så en plads som arbejdende forvalter på Sjælland, indtil ophold på Ladelund Landbrugsskole fra nov. 59 til maj 60.
Kom så hjem til Rahrseje, og var med til at afvikle kvægbestanden.
Mener at det hang sammen med at Mejeriet i St. Voldgade blev nedlagt og et nyt blev bygget i 1962, ude på Mariagervej med navnet Randers Mælkecentral, det blev nedlagt i 1996, og der i dag er bygget boliger
De fleste af markerne på gården havde deres eget navn, der var Koløkken ned mod Tjærbyvej, navnet nok fordi det var denne vej køerne blev lukket ud og hentet hjem.
Tjærbymarken, som lå øst for Torupdal,
Torupdal er i dag en naturpark, under Randers kommune, hvor der er opdræt af fedekvæg. Så var der Gimmingmarken, nord for Udbyhøjvej og Rismøllemarken – Klostermarken, og ikke at forglemme engen ned til fjorden.
Både i Torupdal og engen blev der udført dræning og etableret afvandingsgrøfter, så jorden kunne udnyttes til dyrkning af korn, og det var primært Vårhvede.
I min tid på Sjælland fik min daværende arbejdsgiver hr. Møller, den ide at producere slagtekyllinger, og det forgik i det små, og det nævnte jeg for far, og det startede så med at vi købte daggamle kyllinger, som de første uger faktisk gik i kælderen under stuehuset, hvor vi havde gasvarmere installeret, - de blev så flyttet over i den gamle kostald indtil Nordjysk Fjerkræslagteri hentede dem, mange gange meget tidligt om morgenen.
Far havde gennem årene flere medhjælpere – forkarle og elever og fodermestre, heriblandt Sørensen som startede som forkarl til november 58. Han skrev mange år efter en bog om sit livsforløb og fortæller heri også om sin tid på Rahrseje.
Jeg citerer lidt fra hans indlæg:
”Jobbet på Rahrseje var også spændende, men på en anden måde. Det var med at pænt tage huen af til et godmorgen, når vi mødtes i gården, og jeg gik under navnet Sørensen. Fru la Cour havde 2 piger til hjælp i hovedbygningen, og hun havde ord for at være en strid frue (noget jeg ikke lige kan genkende) Ud over de nævnte 2 piger var der 2 elever – gift fodermester, og til tider 2 daglejere, hvoraf den ene var en gammel sømand Niels Jensen som boede inde i Dronningborg. Jensen var for det meste havemand, han var en festlig fyr, og især når han fortalte historier om sømænd i fremmede havne, som fru la Cour ofte frittede ham til at fortælle. Men engang blev det for meget. Historien som Jensen kom med husker jeg ikke, men fru la Cour afbrød Jensen i hans beretning og spurgte –”Sig mig engang min gode Jensen, vil det sige at de havde en kæreste i hver havn – hvortil han svarede – Nej da! Skønne fru la Cour, men vi gjorde da hinanden en tjeneste! Og da var det at fruen gik.
Citat slut.
 |
| Niels Jensen og far |
Jeg var så hjemme på Rahrseje – som forkarl, og driften var nu planteavl og svineavl, der blev indrettet sostald i den nordlige stald, og det var ikke som i dag, hvor det kører i storproduktion, vi sad ofte om aften/natten og fulgte med når søerne farede og sørgede for at smågrisene kom under varmelampen.
Markdriften var også blevet nemmere – bugseret mejetærsker fra Dronningborg – halmpresser, så vi klarede os nu med mindre mandskab.
Da jeg var elev hos forpagter Ribe var forvalteren der Henning Nydam, som jeg efterfølgende blev god ven med. Da vi mødtes i nov. 55, var han lige kommet hjem fra USA efter et ophold som Trainee, gennem Danmark Amerika Fonden, og nu hjalp han så mig med at komme derover, og det blev til afgang til november 1961. jeg tror nok, mine forældre var lidt kede af det, men jeg følte at det kunne være spændende at komme ud i verden og se og opleve landbrug på en anden måde.
Så jeg drog af sted med fly til New York – 24 timers tur, og videre til Minnesota, hvor jeg skulle være i 6 måneder hos et mindre familiebrug, med køer og svin. Det var en kold vinter – sommetider 40 gr. Frost, så vi måtte tappe olien af traktoren om aftenen, mens den var varm og så næste morgen varme den på et komfur i værkstedet.
Men det var et godt ophold, hvor du kom tæt på familien og livet i en mindre by.
Da de 6 måneder var gået, gik turen videre til Californien, Først en spændende tur gennem Nordamerika. Jeg skulle starte på en stor farm på 6000 acres i en dal i midt Californien, hvor temperaturen nu var 40 gr. Plus. Det regnede i 40 min. mens jeg var der, ellers blev alt vandet kunstigt. Afgrøder var korn – bomuld.
Men så i starten af 1963, var det hjem til Randers, og også med min amerikanske kommende hustru. Vi fik en lejlighed i den nye Bjellerupparken, og så startede indgangen til at blive selvstændig landmand. Planen var at jeg skulle forpagte Rahrseje fra starten af 1964, og der blev så bygget et dejligt hus til os neden for gården, og det blev så vort hjem i årene fremover.
 |
| Bakkehuset |
Vi fik 2 dejlige børn, Michelle, som nu bor i Seattle, USA, og Peer, som er Major i forsvaret, og bor i Hillerød.
De gik i slutningen af tresserne i børnehave i Albæk, hos fru Frandsen i den tidligere Albæk skole.
Se næste afsnit: Produktion
