Kapitel IV
Dronningborg's Historie
En hel del tyder på, at det område der i dag udgør Dronningborg, var befolket langt tidligere end selve Randers byområde.
Der er gjort fund i det østlige Dronningborg (Rahseje - Sødringholmvej - Maskinfabrikken) der angivelig stammer fra vikingetiden, (ligbrændingstiden). Jeg ved godt, at jeg er lidt på usikker grund, og nogen vil sikkert kalde det spekulation, men jeg vover den påstand, at området, som i gamle dage hed Torup var et af de første steder i området, som Kong Dan (omkring 500 årene) underlagde sig.
Jeg bygger disse påstande på følgende: Kong Dan, hvis udgangspunkt jo var Sjælland, koloniserede i første omgang de østlige Jyske fjorde, og det er fra denne danernes første konge vi har bynavnene, der ender på rup og strup. Dernæst udgjorde området en, set med vikingernes øjne, glimrende boplads: Højt beliggende og dybt inde i landet, adskildt fra fjorden af et bredt engareal og samtidig med fri adgang gennem fjorden ud til det åbne hav.
Man havde på den tid ikke de samme behov for en gennemgående jydsk færdselsåre, som senere førte til grundlæggelsen af Randers by. Desuden var området, hvor Randers ligger i dag, på den tid et stort sumpområde helt op til foden af Flintebjerg.
I det sidste vi hører om Torup, i perioden 1496 til 1552, består den af to gårde og en tilhørennde mølle (Kværnbæk Mølle i Gimming). I 1552, da Kongen var ifærd med at skrabe jord sammen til en Ladegård for Dronningborg Slot, blev Torup's to gårde, hvis marker delte skel med Bjellerup Ladegård, lagt ind under denne.
Senere blev det meste af jorden tillagt Dronningborg Hovedgård, da denne blev opført og uden anden bebyggelse end Riis og Vejrmøllegårdene.
Der er tre virksomheder, der har haft en stor indflydelse på udviklingen i Dronningborg i kraft af, at de har skabt en masse arbejdspladser og dermed flere beboere i området, og således banede vejen for den senere oprettelse af Dronningborg Kommune.:
Bjellerup Teglværk, Scandia og Dronningborg Maskinfabrik.
Før disse firmaer, der alle startede deres virksomhed i Dronningborg i 1890'erne, var Dronningborg stort set "kun" et landbrugsområde med nogle få gårde, dårlige veje, ingen belysning og et morads af vandhuller, sumpe og lerskrænter og kun ganske få huse.
(Det sorte sogn)
F.eks. var et stort område nord for den nuværende kirke, hvor Andelsbo's afd.9 nu ligger, et stort mosehul.
Området hvor Rismølleskolen nu ligger, var ligeledes et vandhul.
I det store og hele var der kun to (2) af det, man med lidt god vilje i dag ville kalde en vej, nemlig Udbyhøjvej (og det var en landevej), og Tjærbyvej, der var en nødtørftig grusvej. Udbyhøjvej var ikke meget bedre.
Se også gader og veje
Læs om Torup
Dronningborg's Historie
En hel del tyder på, at det område der i dag udgør Dronningborg, var befolket langt tidligere end selve Randers byområde.
Der er gjort fund i det østlige Dronningborg (Rahseje - Sødringholmvej - Maskinfabrikken) der angivelig stammer fra vikingetiden, (ligbrændingstiden). Jeg ved godt, at jeg er lidt på usikker grund, og nogen vil sikkert kalde det spekulation, men jeg vover den påstand, at området, som i gamle dage hed Torup var et af de første steder i området, som Kong Dan (omkring 500 årene) underlagde sig.
Jeg bygger disse påstande på følgende: Kong Dan, hvis udgangspunkt jo var Sjælland, koloniserede i første omgang de østlige Jyske fjorde, og det er fra denne danernes første konge vi har bynavnene, der ender på rup og strup. Dernæst udgjorde området en, set med vikingernes øjne, glimrende boplads: Højt beliggende og dybt inde i landet, adskildt fra fjorden af et bredt engareal og samtidig med fri adgang gennem fjorden ud til det åbne hav.
Man havde på den tid ikke de samme behov for en gennemgående jydsk færdselsåre, som senere førte til grundlæggelsen af Randers by. Desuden var området, hvor Randers ligger i dag, på den tid et stort sumpområde helt op til foden af Flintebjerg.
| En kogge ligger ved bådebroen ud for det nuværende for at sælge sin last til nogle bønder fra Bjellerup. Dronningborg I 1600-tallet blev der indført forbud mod, at skibene solgte deres last direkte til opkøbere langs med fjorden, da Randers derved gik glip af store indtægter ved denne handel. |
 |
I det sidste vi hører om Torup, i perioden 1496 til 1552, består den af to gårde og en tilhørennde mølle (Kværnbæk Mølle i Gimming). I 1552, da Kongen var ifærd med at skrabe jord sammen til en Ladegård for Dronningborg Slot, blev Torup's to gårde, hvis marker delte skel med Bjellerup Ladegård, lagt ind under denne.
Senere blev det meste af jorden tillagt Dronningborg Hovedgård, da denne blev opført og uden anden bebyggelse end Riis og Vejrmøllegårdene.
Der er tre virksomheder, der har haft en stor indflydelse på udviklingen i Dronningborg i kraft af, at de har skabt en masse arbejdspladser og dermed flere beboere i området, og således banede vejen for den senere oprettelse af Dronningborg Kommune.:
Bjellerup Teglværk, Scandia og Dronningborg Maskinfabrik.
Før disse firmaer, der alle startede deres virksomhed i Dronningborg i 1890'erne, var Dronningborg stort set "kun" et landbrugsområde med nogle få gårde, dårlige veje, ingen belysning og et morads af vandhuller, sumpe og lerskrænter og kun ganske få huse.
(Det sorte sogn)
F.eks. var et stort område nord for den nuværende kirke, hvor Andelsbo's afd.9 nu ligger, et stort mosehul.
Området hvor Rismølleskolen nu ligger, var ligeledes et vandhul.
I det store og hele var der kun to (2) af det, man med lidt god vilje i dag ville kalde en vej, nemlig Udbyhøjvej (og det var en landevej), og Tjærbyvej, der var en nødtørftig grusvej. Udbyhøjvej var ikke meget bedre.
Se også gader og veje
| En bondeknøs på vej ind ad Udbyhøjvej på vej til Ladegården, i slutningen af 1800-tallet.Dronningborg Mølle ses i baggrunden. Det var ikke uden grund, at det blev kaldt for "Det Sorte Sogn" på grund af de dårlige veje. Desuden siges det, at beboerne i det der dengang hed Sct. Mortens Østre Landsogn, var lidt oprørske i forhold til kirken i Randers. |
Fotomontage efter et maleri af Ring  |