Dania

Grundlæggeren af Dronningborg Maskinfabrik, Niels Kristian Nielsen blev født den 15. august 1866 i Hundslund Sogn ved Odder, Hads Herred. På et husmandssted ved herregården Aakjær mellem Århus og Horsens. Som kun 11-årig kom han ud at tjene som vogterdreng i sommerhalvåret. Betalingen var 4 Rigsdaler om året samt et par nye træsko.

I landsbyskolen, hvor han kun gik om vinteren, havde han ikke vist stor boglig interesse, og han kom derefter i tømrerlære og tilbragte to vintre på håndværkerhøjskolen Vallekilde, hans eneste teoretiske uddannelse. Derefter fik han arbejde som tømrersvend. Efter endt læretid fik han bl.a. arbejde hos en møllebygger, der også fremstillede rensemaskiner.
Hænderne var skruet rigtigt på og i en alder af kun 24 år blev han leder af tømrer-afdelingen på cementfabrikken Rørdal i Ålborg.

Området har rigelige mængder af råstoffer og fjorden gav gode transport-forhold. Området gav adgang til store mængder af Danien kridt, som er kridt af særlig høj kvalitet.
Danien Kalk er at finde i områder og herfra stammer navnet Dania.
Logo Dania Logo Dania
Mens N. Kr. Nielsen boede i Nørresundby, startede han 1. marts 1891 i det små en produktion af rensemaskiner på grundlag af en kapital på 1500 kr., som han have sparet sammen ved sit arbejde som svend. I 1892 skabte han en rensemaskine, der senere blev kaldt "Dronningborg-typen" efter fabrikationens udflytning til Dronningborg. Det første år blev der solgt 70 maskiner; seks år senere blev der solgt 200 maskiner. En "rensemaskine" skal rense kornet for avner og aksstumper.

N. Kr. Nielsen nøjedes ikke med at efterligne eksisterende maskintyper, men satsede på egne konstruktioner og skabte normaltypen for kaste- og rensemaskiner i Danmark.
I 1911 leveredes den første danske selvrensende bredrenser, under navnet "Dania 3A". Konstruktionen, "Dronningborg-princippet", en "halvrenser", blev anvendt af samtlige danske og også enkelte tærskeværksfabrikker i udlandet. Den blev afprøvet med vellykket resultat på Statens forsøgsgård. Især hvad angår frøtærskning ansås den for at være bedre end alle udenlandske mærker. I 1914 introduceredes en ny konstruktion, enkeltrenseren "Dania", der viste sig mest egnet til dansk landbrug og efterhånden overtog markedet fra dobbeltrenseren, "Dania Vægtsorterer".

I 1894 overtog N. Kr. Nielsen Dronningborg Mølle, der var i så elendig stand, at den blev handlet ubeset. Møllen blev bortforpagtet og møllens stuehus rummede bolig til mølleforpagteren samt Nielsens beboelse og værksted. Møllen leverede i mange år den eneste trækkraft til værkstedet, hvis maskiner bestod af en primitiv båndsav, en hjemmelavet drejemaskine og en brugt boremaskine.
Først i 1902 fik virksomheden sin første petroleumsmotor.

I 1906 købte N. Kr. Nielsen en grund på 1 td. land 1 km nærmere Randers. Her byggede han i 1907 en privatbolig og i i 1908 den første fabriksbygning. I 1909 udvidedes grunden med yderligere 1 td. land. I 1911 flyttedes jernafdelingen til den nye fabrik, mens træafdelingen blev på den gamle fabrik.

I 1915 nedbrændte den gamle fabrik ved Møllen, og al produktion flyttedes derefter ud på samme grund som privatboligen.

Med den unge tømrer N. Kr. Nielsens køb af Dronningborg Mølle ved Randers i 1894 blev en af Danmarks store landbrugs-maskinfabrikker grundlagt
                                                                                                 Dania

Dania er stedet, hvor et af Mariager Fjords helt store industrieventyr har fundet sted. Dania var cementproduktionens by, men i 1984 var det slut med cementproduktionen. I dag er Dania er blevet til en kulturhistorisk perle, der ikke bare ligger hen som en død museumsgenstand, men lever med beboede huse og nye virksomheder.
Baggrunden for industrieventyret findes i bakkerne ned mod fjorden, her ligger kalken ikke mange spadestik under overfladen, og helt tilbage til middelalderen har man udnyttet kalken. For omkring 300 år siden havde områdets mange kalkovne stort set fortæret hvert eneste træ i miles omkreds. Det var så alvorligt, at det blev forbudt at brænde kalk, og de mange kalkovne blev revet ned.
Men historien om kalken var slet ikke forbi endnu. I 1873 blev der opført en stor cementfabrik herude. Cimbria – hed den. Cimbria fik ikke lov til at være ene ret længe om at udnytte kalken på Skarodde. En inspektør, der var kommet op at toppes med Cimbrias direktør, lavede i 1886 sin egen fabrik lige ved siden af Cimbria. Det var Dania, som hele området i dag er opkaldt efter. I 1907 skød endnu en cementfabrik op herude. Det var Kongsdal Cementfabrik.
Dania, der nu var ejet af Aalborg Portland, klarede sig bedst i den hårde konkurrence og overtog med tiden de andre fabrikker. Cimbria i 1920 og Kongsdal i 1936. Der blev produceret cement herude helt frem til 1984. Da sluttede det største industrieventyr i Mariager Fjords historie.
På Skarodde har der været industri i mere end hundrede år. De charmerende rækkehuse man kan se langs fjorden, tjente som boliger for fabrikkens funktionærer/arbejdere.

Saltfabrikken

Dengang, i cementfabrikkernes tid, var det de rige kalkforekomster man udnyttede.
I dag er det så et andet råstof, der ligger til grund for industrien herude - nemlig salt