Dronningborg Vandværk
                        - med vandet rundt i Dronningborg

                          Gunnar Knudsen   Efterår 20214
                    Tilrettet til hjemmesiden 2023 Ib Trankjær

Der har altid været og vil stadig være brug for vand for at eksistere, hver husstand og gård havde sin egen brønd eller en landsby havde en fælles brønd hvorfra der kunne hentes vand i. starten:

Vandværkstanken er af ældre dato, men først i efteråret 1906 blev der taget alvorligt fat, begrundet på at der stod adskillige byggeforetagender for øje og en del brønde pga. tørke var utilstrækkeligt med vand.

Jens Kr. Jensen og Søren Kr. Kristensen henvendte sig til Langballe Dronningborg (Dronningborg Hovedgård) om en grund hvorpå vandværket kunne anlægges.
Langballe viste sig særdeles velvillig stemt for foretagendet og tilbød den fornødne jord gratis på det højeste punkt SØ for skolen uden nogen som helst servitut undtaget dette at han ville ikke have vandværket til at udstrække sig længere vest på end til bækken.

Der blev indkaldt til et møde, dette var talrigt besøgt og der var stærk stemning for sagens gennemførelse.
En bestyrelse blev valgt til at foretage det fornødne forarbejde og senere gennemførelse.

Den første bestyrelse kom til at bestå af Peder Rovsing (Kass.), Jakob Mikkelsen, Jens Kr. Jensen, Rasmus Jensen og Søren Kr. Kristensen (formand).

Brøndgraver Tegen fra Hadsten gravede en brønd på det anviste sted. I en dybde af 14 a (ca. 9 m) kom der vand. Så der blev sammenkaldt til et nyt møde. Aftenen før det nye møde henvendte nogle fra bestyrelsen sig til Langballe for nærmere at konferere med ham. Her viste det sig, at han havde forandret anskuelse. Nu ville han kun tillade vandværket at udstrække sig til Dronningborg Mark.

Dette blev fremlagt på det indkaldte møde og blev enstemmig vedtaget at forkaste Langballes tilbud. Jens Kr. Jensen, Anders Nyvang og Søren Kr. Kristensen blev valgt til at søge ny forhandling med Langballe for at få den første bestemmelse til at stå ved magt. De implicerede mødtes ved den gravede brønd hvor også mange interessenter var mødt op. Langballe vedholdt at vandværket ikke måtte strække sig ud over Dronningborgs jorder og yderligere skulle nye beboere og tiltrædende interessenter have ret til at få indlagt vand uden indskud.

Med dette, endte mødet uden resultat. Nu blev der rettet henvendelse til Poul Møllers enke på Torupgård om køb af en grund øst for landevejen men tæt op af denne.
Da fru Møller indvilgede blev der bestemt at købe den nødvendige grund til en pris på 30 til 35 øre pr kvadrat alen.

Brøndgraver Tegen graver igen en brønd men da der i en dybde af 22 til 24 alen (14-16 m) vedblev at være fint sand opgives forsøget.
I et nyt forsøg graves der i en lavning lidt syd for og i ringe dybde findes der rigeligt med vand.
På et møde 4. marts 1907 blev det bestemt at udbyde arbejdet snarest.
Der var fremkommet fem tilbud på en samlet løsning (Beholder og installation) og to bud på beholder alene.
Drivkraft vindmotor.

Generalforsamling 23 juni 1907, ingen bidrag for april kvartal, men formeldt for juli kvartal. 6 kr. pr. hane og 1 kr. pr 1000 kr. grundskyld. 10.kr. i indskud.

Der skulle lånes penge til at oprette vandværket, på det første gældsbrev hedder vandværket ”Torupgård vandværk”.
Alle interessenter skulle underskrive dengang med navn, stilling og bopæl. 

På generalforsamlingen 1. marts 1908 hedder Vandværket nu Dronningborg Vandværk.

Læs også efterfølgende afsnit II af Dronningborg Vandværk HER