Opførelsen af digerne ved Randers fjord
                          Carsten Skjødt fortæller

I årene 1942, 1943 og 1944 deltog jeg i bygning af 9 km af digerne ved Randers fiord. De 9 km var strækningen fra Mellerup til Hestehaven i Albæk. Det var et mandskab på omkring 135 mand, der anlagde digere.

Det var et fysisk hårdt arbejde, og lønnen var 90 øre pr.kubikmeter flyttet jord. Der skulle 12-13 børfulde til 1 kubikmeter. Jo højere jorden skulle op på diget, des vanskeligere var arbejdet naturligvis. For ikke at glide ned, måtte vi have 3 hestebrodder i træskostøvlerne.
Det er en slags kraftige søm, som man slår i hestenes hove, for at de kan gå på landevejen i glat føre.
Redskaberne til arbejdet var skovle og trillebøre.

Foruden arbejdet med bygningen af digere deltog jeg også i arbejdet med den omfattende dræning af engarealere bag digerne og udgravningen af kanalerne. Der blev også lavet et pumpehus, og der blev dannet et pumpelaug, og det hele fungerer fint endnu.
Det var landmændene, der slog sig sammen, og til finanseringen af arbejdet søgte og fik man et grundforbedringslån.
Efter at arbejdet var færdigt, kunne man - og kan stadig dyrke korn og raps, og der er græsarealer til køerne.

Da jeg fik arbejdet i 1942, flyttede Matha og jeg til Harridslev, idet der så var kortere til arbejdspladsen.
Vi fik en lejlighed på 1. sal i en bolig på Dr. Madsensvej.

Jeg havde lige været så heldig at få købt en ny cykel, og dem var der ikke mange af i krigens tid.
På den måde klarede jeg mig fint, mens andre måtte have reb om forhjulene på deres skærveknusere, da det ikke var til at få cykeldæk og slanger. Til baghjulene brugte de gamle motorcykelhjul, som mekaniker Alvin Hougaard tilpassede ved at opvarme og udvide baggaflen på cyklen.
En enkelt havde været så opfindsom, at han havde lavet en træring med små fjedre i til forhjulet.

Mad skulle man jo også have med på arbejde. Brødet var rationeret, så der var nogen, der i stedet havde stuvede kartofler og flæsk eller lidt kød med i et syltetøjsglas. Drikken var kaffe i en sodavandsflaske med patentprop pakket ind i en avis og en gammel strømpe udenom for at holde den varm. Kaffen var lavet af byg, der var brændt til en slags kaffebønner.Postevand havde vi også med i flasker. En enkelt øl eller sodavand kunne vi være så heldige at købe hos købmanden i Mellerup.

Landmændene, der dengang fik lavet digere og pumpestationen, er stadig med i Digelaget, der vedligeholder pumpehuset og digerne.

CS