Højriis

Nuværende ejer Christian Krogh fortæller Historien om Højriis.

Specielt vil han fortælle om arkitekturen.
 Møde i Sognegården
 Ejer fortæller
     Højriis, midt i Dronningborg!


I 2010 kom Annette  med en ide, vi kunne jo købe Højriis!
Jeg tænkte - det kan man da ikke bo i - men efter at have set det, gik vi i gang med at planlægge. Stien bag huset skulle flyttes, der var 3 industrikøkkener og intet bad, en facade der var træt. Så der var nok at gå i gang med.

I græsplænen hyggede 18 muldvarpe sig igennem 2 år.
 
Det var med en vis æresfrygt vi gik i gang med huset , som man kan læse om på foreningens hjemmeside:

Højriis blev bygget i 1902 som sommerbolig for Konsul og Tekstilfabrikant Chr. Juncher, der havde helårsbolig i Slotsgade 3 i Randers. ( Junchers Konfektionsfabrik bleb grundlagt i 1852)

I Junchers tid var Højriis noget af et herskabshjem, men fire tjenstepiger, chauffør og gartner. På den anden side af Udbyhøjvej, over for Højriis, lå et areal, som også tilhørte Juncher. Her var der frugttræer og grøntsager, som blev brugt i husholdningen . Desuden var der tennisbaner, som flittigt blev brugt af familien.

Højriis betragtes af Dronningbors Borgerne som deres gamle Kulturhus, som i mange år husede Dronningborg Bibliotek og tillige var tilholdssted for mange forskellige foreninger og klubber samt mødelokale og aktivitetscenter for områdets beboere.

Jeg kan godt lide historie og jeg er lige indvalgt i fonden til bevarelse af gamle bygninger i Randers.
Jeg har læst en masse om, hvorfor Højriis ser ud, som det gør og man kan faktisk se mange af Højriis' detaljer på mange ejendomme fra samme periode, rundt omkring i Danmark.

Den nationalromantiske villa - fra 1890´erne og frem til første verdenskrig - skulle være individuel og stemningsfuld.

Det var motiver fra landlige bindingsværkshuse, malede svenske træhuse, norske stavkirker, danske herregårde og middelalderborge. Bygningskroppene kunne nu sammensættes på organisk vis af flere forskellige enheder og var ikke bundet af en stram symmetri.

Naturen og det nationale

Arkitekturen var livlig og farverig. Villaen måtte gerne udtrykke ejerens personlighed via valget af arkitekturmotiver. Det krævede til gengæld godt arkitektonisk greb at indpasse disse påfund i en harmonisk helhed. En præcis bygningskrop med et stort saddeltag kunne være den rolige ballast til markante tagkviste, tårne med kobberspir og en spraglet facade med både kalket og muret murværk og bindingsværk, samt vinduer af forskellige formater.

Tag
Saddeltaget var dækket med teglsten, i sjældne tilfælde tagspån - På Højriis ligner teglstenene tagspåner! Taget havde udhæng med synlige taktfaste spær, der var dekorerede og udskårne. I gavlen var vindskeden et yndet objekt for farvesammensætning og ornamentik.Teglkviste kunne være fremhævet med bindingsværk eller malede træværksdetaljer. Kvistene kunne også være små og diskrete, placeret i flere etager for at fremhæve tagfladens størrelse.

Vinduer
Vinduerne var oftest småsprossede og udført med kitfalse. Med tiden var de udskiftet med store praktiske glas. Alle vinduer på Højriis er nu bragt tilbage til de oprindelige småsprossede, malet og med meget langomt tørrende linoliemaling, som Kulturarvstyrelsen forskriver. Vinduesformaterne varierede, ligesom vinduesoverliggerne kunne være murstik i store cirkelslag eller flade granitbjælker. Mur- og træværk, vinduesoverliggere og -indramninger m.m. kunne være udsmukkede med ornamenter fra nordisk mytologi eller med rene geometriske figurer og mønstre. Hvordan Højriis var malet, da den blev bygget er ikke belyst, men kradser man i overfladerne kan man se at træværket var brunt og facaderne var gulsandfarvet med hvide kanter og overlægger!

Facade
Den nationalromantiske villa her et kraftfuldt udtryk; der spilles på kontraster i materialer og farvesammensætninger, på kontraster i bygningsformerne. De livlige facadeelementer indgår i en afblanceret komposition. Materialer og konstruktionerne er generel af god kvalitet og egnet for hensigtsmæssig renovering.

Drømmende og "gammeldags"
Det er huse, der med rette kan betegnes som romantiske: De er eksotiske og maleriske og fyldt med "historiske" motiver. De er byggettil det nye borgerskab, der var vokset frem i slutningen af 1800-tallet: Fabrikanter, ingeniører, sagførere ogoverlæger, driftige og fremsynede mænd med begge ben på jorden. Man kan derfor undre sig over husnes udtryk, der hverken er fremsynet eller særlig konstant, men drømmende og "gammeldags", men sådan var det åbenbart: I privatlivet var man romantiker og slappede af fra erhvervslivets kamp og tumult.

Husenes plan er som regel lidt snørklet, men derved fremkommer den hel del kroge og nicher, der er velegnet til indbyggede skabe, pulterum og den slags. I det hele taget er der godt med    opbevaringsplads. Der er en ordentlig entrè eller hall med plads til at tage imod gæster, og der er dejligt højt til loftet. Køkkenet er stort, fordi der skulle være plads til, at flere personer kunne arbejde der samtidig.

Der er også en grad af håndværksmæssig forarbejdning og finish, som ikke længere ville være at betale: Paneler, indbyggede skabe og reoler, fyldningsdøre, stuk og brede profilerede fodlister og gerigter.

I det hele taget er det rummelige og generøse huse, der kan optage mange forskellige livsformer - men det er samtidig huse, der kræver megen vedligeholdelse.

Vi er glade for at bo i og kunne bevare en historisk perle i Dronningborg

For Dronningborg Historier

Christian Krogh & Annette Wessman
Højriis                 

Link til fortællinger om Højriis:



Huskanon

Højriis her:  Historiske steder

Dronningborg Bibliotek