Kapitel VII
Dronningborg Kommune
bliver til - Litra II
Lovmæssige regler:
I forbindelse med kommunernes oprettelser landet over, kom der en lov om kommunernes styrelse, blandt andet ogsa om en "distrikt" styrelse.
Det findes i Loven om kjøbstadskommunernes styrelse, § 15, der har følgende ordlyd:
Hvor et landdistrikt med hensyn til fattig- eller skolevæsen hører ind under en kjøbstad, tiltræder et medlem for distriktet byrådet i alle de sager, som angår fattig- eller skolevæsenet. Det nævnte medlem vælges af distriktets til folketinget valgbare, til kommunen bidragydende indvånere, hver gang for et tidsrum af 3 år.
Valgbar er enhver, der kan vælges til folketinget, når han tillige på den tid, valget foregår, har haft bopæl i distriktet i eet år.
De fornødne bestemmelser om valglisters affattelse, valgbestyrelse m.m. i anledning af valget, fastsættes af amtsrådet eller, hvor distriktet falder ind under flere amter, af amtsrådet for den amtsrådskreds, under hvilken den større del af distriktets hartkorn henhøre.
Ligeledes ordner førnævnte amtsråd bestyrelsen af de kommunale anliggender, som distriktet ikke har fælles med kjøbstaden, herunder indbefattet påligningen af det bidrag, som distriktet har at yde til kjøbstadens fattig- og skolevæsen.
Byrådet fastsætter i forening med amtsrådet for 3 år af gangen, i hvilket forhold distriktet skal bidrage til de det i forening med kjøbstaden umiddelbart påhvilede udgifter. Ere byrådet og amtsrådet uenige, fastsættes forholdet af Indenrigsministeriet.
Ønsker distriktet at adskilles fra kjøbstaden som en særegen sognekommune, kan sådant bevilges af Indenrigsministeriet, efter at amtsrådet og byrådet derom er hørte, når det på grund af distriktets omfang, folkemængde, eller andre forhold måtte ansees hensigtsmæssigt.
Denne § 15. blev det styrende for distriktet, til det blev Dronningborg landsogn.
I 1840 var der 140 Indbyggere i Dronningborg Distrikt
I 1858 """"""" 132 """""""""""""""""""""""""""""""""".
I 1860 """"""" 137 """""""""""""""""""""""""""""""""".
I 1885 """"""" 167 """""""""""""""""""""""""""""""""".
I 1890 """"""" 192 """""""""""""""""""""""""""""""""".
I 1899 """"""" ca. 700 """"""""""""""""""""""""""""".
Det store spring opad i indbyggerantallet skyldtes i vid udstrækning de føromtalte tre virksomheder:
Dronningborg Maskinfabrik, Bjellerup Teglværk og Scandia.
Dronningborg - det sorte sogn:
Grunden til at Dronningborg blev kaldt "Det sorte sogn" skyldtes, at der ingen gadebelysning var.
Først omkring 1910 blev der gas-gadebelysning, og de der havde råd til det, fik også lagt gas ind i husene til opvarmning og lys.
Gadebelysningen gik fra Scandia ud til Østre Boulevard på Tjærbyvej og på Udhyhøjvej, ca. ud til Dronningborg maskinfabrik.
Vejene gennem Dronningborg var dårligt vedligeholdte. Om efteråret i dårligt vejr var vejene som en stor mudderpøl.
Fortove var der ikke noget, der hed. Skulle man til byen og have ordentlig fodtøj på, måtte man tage skiftefodtøj med.
Bebyggelsen i Dronningborg var ret sparsom. Drengene i de to bydele - Torupkjær og Bjellerup - lå ofte i indbyrdes krig.
Læs om Dronningborg Kommune 3
Dronningborg Kommune
bliver til - Litra II
Lovmæssige regler:
I forbindelse med kommunernes oprettelser landet over, kom der en lov om kommunernes styrelse, blandt andet ogsa om en "distrikt" styrelse.
Det findes i Loven om kjøbstadskommunernes styrelse, § 15, der har følgende ordlyd:
Hvor et landdistrikt med hensyn til fattig- eller skolevæsen hører ind under en kjøbstad, tiltræder et medlem for distriktet byrådet i alle de sager, som angår fattig- eller skolevæsenet. Det nævnte medlem vælges af distriktets til folketinget valgbare, til kommunen bidragydende indvånere, hver gang for et tidsrum af 3 år.
Valgbar er enhver, der kan vælges til folketinget, når han tillige på den tid, valget foregår, har haft bopæl i distriktet i eet år.
De fornødne bestemmelser om valglisters affattelse, valgbestyrelse m.m. i anledning af valget, fastsættes af amtsrådet eller, hvor distriktet falder ind under flere amter, af amtsrådet for den amtsrådskreds, under hvilken den større del af distriktets hartkorn henhøre.
Ligeledes ordner førnævnte amtsråd bestyrelsen af de kommunale anliggender, som distriktet ikke har fælles med kjøbstaden, herunder indbefattet påligningen af det bidrag, som distriktet har at yde til kjøbstadens fattig- og skolevæsen.
Byrådet fastsætter i forening med amtsrådet for 3 år af gangen, i hvilket forhold distriktet skal bidrage til de det i forening med kjøbstaden umiddelbart påhvilede udgifter. Ere byrådet og amtsrådet uenige, fastsættes forholdet af Indenrigsministeriet.
Ønsker distriktet at adskilles fra kjøbstaden som en særegen sognekommune, kan sådant bevilges af Indenrigsministeriet, efter at amtsrådet og byrådet derom er hørte, når det på grund af distriktets omfang, folkemængde, eller andre forhold måtte ansees hensigtsmæssigt.
Denne § 15. blev det styrende for distriktet, til det blev Dronningborg landsogn.
| Distriktet Dronningborg fik ikke sognestatus sammen med de øvrige kommuner her på Randers egnen. Meget tyder på det forholdsvise befolkningsgrundlag, samt at man ikke havde skole i området, men måtte gøre brug af skolerne i Tjærby og Randers. Det var noget af det, der var medvirkende til at distriktet blev kaldt "det sorte sogn", en betegnelse som mange af landets kommuner har haft påhæftet. På daværende tid var distriktet ligesom delt i to dele med Rismøllebækken som en naturlig skillelinie. På østsiden blev det kaldt Torupkjær og på vestsiden Bjellerup. Stort set var det en landside og en byside. Senere kom Ladegårdsbækken til at danne skel mellem Randers og Dronningborg kommuner. |
 Distrekt 2 |
I 1840 var der 140 Indbyggere i Dronningborg Distrikt
I 1858 """"""" 132 """""""""""""""""""""""""""""""""".
I 1860 """"""" 137 """""""""""""""""""""""""""""""""".
I 1885 """"""" 167 """""""""""""""""""""""""""""""""".
I 1890 """"""" 192 """""""""""""""""""""""""""""""""".
I 1899 """"""" ca. 700 """"""""""""""""""""""""""""".
Det store spring opad i indbyggerantallet skyldtes i vid udstrækning de føromtalte tre virksomheder:
Dronningborg Maskinfabrik, Bjellerup Teglværk og Scandia.
Dronningborg - det sorte sogn:
Grunden til at Dronningborg blev kaldt "Det sorte sogn" skyldtes, at der ingen gadebelysning var.
Først omkring 1910 blev der gas-gadebelysning, og de der havde råd til det, fik også lagt gas ind i husene til opvarmning og lys.
Gadebelysningen gik fra Scandia ud til Østre Boulevard på Tjærbyvej og på Udhyhøjvej, ca. ud til Dronningborg maskinfabrik.
Vejene gennem Dronningborg var dårligt vedligeholdte. Om efteråret i dårligt vejr var vejene som en stor mudderpøl.
Fortove var der ikke noget, der hed. Skulle man til byen og have ordentlig fodtøj på, måtte man tage skiftefodtøj med.
Bebyggelsen i Dronningborg var ret sparsom. Drengene i de to bydele - Torupkjær og Bjellerup - lå ofte i indbyrdes krig.
| Ude i Thorupkjær lå der et afholdsforsamlingshus, hvor der blev holdt møder og fester. Huset blev bygget i 1896 og fungerede som forsamlingshus til 1927, hvor det blev overtaget af Apoteker Gram, der i 1951 solgte det til de nuværende ejere Jens Peter og Anne Margrethe Nielsen. Huset ligger på Øster Tværvej 1. |
 |
Læs om Dronningborg Kommune 3