Kapitel VI
Dronningborg Kommune
bliver til litra l
En kommunes spæde start:
En kommunes historie skal oftest stykkes sammen af brudstykker hentet fra de tilstødende kommuner.
Når en "kommune" ligger så tæt op af en købstad, som Dronningborg ligger op af Randers - en by i udvikling, vil der være mange stednavne, som købstaden har udslettet ved sin udvikling, men her i denne bys historie, kan man finde brudstykker til opbygningen af Dronningborg kommunehistorie. Ligeledes fra andre tilstødende grænsekommuner.
Vi ved!
For ikke at gå for langt tilbage i historien vil vi begynde med, da Kong Kristian den VIII den 13. august 1841 underskrev loven om et kommunalstyre, der hed et forstanderskab. Dette gik på et kommunalstyre, der nok var folkevalgt, men måske ikke så demokratisk, idet kriterierne var, at præsten var selvskrevet, samt evt. den godsejer, som havde 30 td. hartkorn eller mere, sæde uden valg. Derudover var bosiddende mænd, der ejede mindst 1. td. hartkorn eller forpagter af mindst 6 td. hartkorn. Aldersgrænsen var 25 år. Sogneforstanderskabet blev ændret til sogneråd i 1867.
Kommuneegrænserne begynder at tegne sig
For at belyse baggrunden må vi lidt tilbage i historien.
Før i tiden var det ret store jordbesiddere, der ejede jorden - skellet mellem disse kunne være vandløb, markveje eller beplantede diger.
Disse diger opstod i årenes løb ved, at jordejerne altid pløjede mod skellet, og derved opstod der ganske naturligt sådanne diger. Opstod der tvistigheder mellem jordbesidderne, trådte de såkaldte "Sandemænd" til for at dømme i sagen.
(Sandemænd: Disse fandtes i tidsrummet indtil Christian V's lov kun på jysk retsområde. I Jyske Lov - 1241 - findes forskellige bestemmelser om dem. De udnævntes herredsvis på livstid ved kgl. brev, 8 i tallet (2 fra hver fjerding), og de skulle foretage undersøgelser og sværge i forskellige sager, navnlig om markskel mellem byer og herreder på åstedet, efter at skellet var afmærket med sten eller pæle, og på herredsting i straffesager, navnlig i sager om sår og drab, således at flertallets ed gjorde udslaget. Efter at skrift var kommet i brug ved rettergang, blev eden afgivet skriftligt - fik uagtet der kun blev gransket og svoret om faktiske omstændigheder - en lignende betydning som domme, for så vidt de ikke kunne underkendes af herredsting. Eden kunne derimod indankes for biskoppen med tiltagne stedkendte mænd fra bygden, samt for markeskælssagers vedkommende for "Ridemænd".
Danske lov (1683), der havde gyldighed for hele riget, sammensmeltede reglerne om Sandemænd med reglerne om Ransnævninge.
I deres nye skikkelse anvendtes Sandemænd til henimod s1utningen af det 18.årh. Der fortælles ligeledes, at disse sagsafgørelser var en meget højtide1ig og omstænde1ig forretning med oprakte fingre og salighedsed, idet Sandemændene nøje undersøgte hver skelsten, om der var flint, kul eller tegl under den (det gamle bevis for dens ægthed).
Kronens gods bortsælges
I 1765 var Staten kommet i så store økonomiske vanskeligheder, at den måtte sætte sine ejendomme på auktion. Blandt disse var ryttergodset Bjellerup Ladegård med hele det store jordtilliggende.
Dette tilbud var der temmelig mange bønder, der benyttede sig af og købte deres gårde til selveje. Derved opstod der nogle skel, der blev brugbare, da man kom så vidt, at der skulle trækkes sognegrænser. Det skal dog bemærkes, at undtagelser forefindes.
Læs om Dronningborg Kommune 2
Dronningborg Kommune
bliver til litra l
En kommunes spæde start:
En kommunes historie skal oftest stykkes sammen af brudstykker hentet fra de tilstødende kommuner.
Når en "kommune" ligger så tæt op af en købstad, som Dronningborg ligger op af Randers - en by i udvikling, vil der være mange stednavne, som købstaden har udslettet ved sin udvikling, men her i denne bys historie, kan man finde brudstykker til opbygningen af Dronningborg kommunehistorie. Ligeledes fra andre tilstødende grænsekommuner.
Vi ved!
For ikke at gå for langt tilbage i historien vil vi begynde med, da Kong Kristian den VIII den 13. august 1841 underskrev loven om et kommunalstyre, der hed et forstanderskab. Dette gik på et kommunalstyre, der nok var folkevalgt, men måske ikke så demokratisk, idet kriterierne var, at præsten var selvskrevet, samt evt. den godsejer, som havde 30 td. hartkorn eller mere, sæde uden valg. Derudover var bosiddende mænd, der ejede mindst 1. td. hartkorn eller forpagter af mindst 6 td. hartkorn. Aldersgrænsen var 25 år. Sogneforstanderskabet blev ændret til sogneråd i 1867.
Kommuneegrænserne begynder at tegne sig
For at belyse baggrunden må vi lidt tilbage i historien.
Før i tiden var det ret store jordbesiddere, der ejede jorden - skellet mellem disse kunne være vandløb, markveje eller beplantede diger.
Disse diger opstod i årenes løb ved, at jordejerne altid pløjede mod skellet, og derved opstod der ganske naturligt sådanne diger. Opstod der tvistigheder mellem jordbesidderne, trådte de såkaldte "Sandemænd" til for at dømme i sagen.
(Sandemænd: Disse fandtes i tidsrummet indtil Christian V's lov kun på jysk retsområde. I Jyske Lov - 1241 - findes forskellige bestemmelser om dem. De udnævntes herredsvis på livstid ved kgl. brev, 8 i tallet (2 fra hver fjerding), og de skulle foretage undersøgelser og sværge i forskellige sager, navnlig om markskel mellem byer og herreder på åstedet, efter at skellet var afmærket med sten eller pæle, og på herredsting i straffesager, navnlig i sager om sår og drab, således at flertallets ed gjorde udslaget. Efter at skrift var kommet i brug ved rettergang, blev eden afgivet skriftligt - fik uagtet der kun blev gransket og svoret om faktiske omstændigheder - en lignende betydning som domme, for så vidt de ikke kunne underkendes af herredsting. Eden kunne derimod indankes for biskoppen med tiltagne stedkendte mænd fra bygden, samt for markeskælssagers vedkommende for "Ridemænd".
Danske lov (1683), der havde gyldighed for hele riget, sammensmeltede reglerne om Sandemænd med reglerne om Ransnævninge.
I deres nye skikkelse anvendtes Sandemænd til henimod s1utningen af det 18.årh. Der fortælles ligeledes, at disse sagsafgørelser var en meget højtide1ig og omstænde1ig forretning med oprakte fingre og salighedsed, idet Sandemændene nøje undersøgte hver skelsten, om der var flint, kul eller tegl under den (det gamle bevis for dens ægthed).
Kronens gods bortsælges
I 1765 var Staten kommet i så store økonomiske vanskeligheder, at den måtte sætte sine ejendomme på auktion. Blandt disse var ryttergodset Bjellerup Ladegård med hele det store jordtilliggende.
Dette tilbud var der temmelig mange bønder, der benyttede sig af og købte deres gårde til selveje. Derved opstod der nogle skel, der blev brugbare, da man kom så vidt, at der skulle trækkes sognegrænser. Det skal dog bemærkes, at undtagelser forefindes.
Læs om Dronningborg Kommune 2