Lokalhistorisk:
Dronningborg Bibliotek - et bibliotek med langt flere end 25 år på bagen
Dronningborg Bibliotek - et bibliotek med langt flere end 25 år på bagen
 |
I 25 år er der blevet drevet bibliotek fra Lille Bjellerup i Dronningborg, men faktisk har biblioteket mange flere år på bagen. Et bibliotek, der dukkede op sådan lidt ud af det blå.
29 sep. 2021 kl. 13:21
Af Mathilde Storvang, Randers Stadsarkiv
Randers: Biblioteksafdelingen i Dronningborg har netop fejret sit 25-års jubilæum i lokalerne på Udbyhøjvej 81. Måske mest en god anledning til at holde fest her efter et hårdt år med nedlukning – for selve biblioteket er meget ældre.
Allerede i 1951 manglede Dronningborg lokaler til ungdommen. Derfor udarbejdede sognerådet planer om at oprette en sognegård, der blandt andet skulle indeholde bibliotek, mødelokaler, restaurant og vuggestue. Men der manglede penge.
Formanden for ”Andelsbo” i Dronningborg, chauffør Johan Brasen, fik i stedet den ide at oprette en fritidsklub for byens unge i nogle af boligforeningens lokaler. Hver onsdag var der åbent for ungdommen, som blandt andet kunne muntre sig med træ- og snedkerarbejde, bogbinderi og diverse håndarbejde. Ønsket var at oprette attraktive tilbud til de unge mellem 16 og 20 år – både drenge og piger – som man anså for at være i den farlige og rodløse alder. Netop disse unge kunne man forhåbentlig ”afrette” ved at oprette sunde aktiviteter, så de ikke hang på gadehjørnerne og lavede ballade.
Dronningborg Aftenskole
I 1953 stod det højt på Dronningborg Kommunes ønskeseddel at få bygget en forsamlingsbygning, der blandt andet skulle huse bibliotek, studiekredsværelser, hobby- og fritidslokaler. Af Randers Kommune købte man 15.800 kvadratmeter jord ved Udbyhøjvej, som blev reserveret til opførelsen af en sådan bygning. Det blev dog aldrig til noget. I stedet tog Dronningborg Aftenskole tråden op og indrettede et bibliotek med udlån af bøger omkring midten af 1950’erne.
I Randers Centralbiblioteks årsberetning fra 1959-1960 står der, at der er taget nye lokaler i brug i Dronningborg. Der var dengang tale om et børnebibliotek, som Dronningborg og Gimming-Lem kommune var gået sammen om at drive i et biblioteksforbund. Men formelt var Dronningborg stadig regnet som et af de i alt 17 biblioteksløse sogne i Randers Amt ved indgangen til 1960’erne.
Kommunen køber Højriis
Ejendommen Højriis blev i 1902 bygget som en sommervilla for den randrusianske konsul og tekstilfabrikant Chr. Jensen. Senere blev herskabshjemmet i Højriis anvendt til amtmandsbolig. Der voksede en stor hæk rundt om hele ejendommen, som nærmest ledte tankerne hen på et torneroseslot.
Den sidste amtmand på stedet døde først i tresserne, og han havde i sit testamente skrevet, at Dronningborg Kommune kunne overtage Højriis med tilhørende have til en favorabel pris. Kommunen slog til, da grunden var meget attraktiv, nærmest en park. Herefter startede en diskussion om anvendelsen af stedet. Bygningen var meget forfalden, så der skulle enten finde en omfattende renovering sted eller rives ned og bygges nyt. Sognerådet hældte i en lang periode mest til det sidste.
Folkebibliotek i Dronningborg
Endelig i august 1964 blev det besluttet, at Højriis på Udbyhøjvej skulle indrettes til kommunens første folkebibliotek. Historien gik på, at sognerådet kort tid før havde deltaget til rejsegildet på Averys bygninger i Toldbodgade. Ved den lejlighed spurgte arkitekterne fra C. Møllers tegnestue i København sognerådet om, hvad det var for et hus, der lå deroppe på Udbyhøjvej. De fortalte, at det var et dødsbo, de havde overtaget, og at det nok skulle rives ned, da det var meget forfaldent. Arkitekterne var meget nysgerrige og spurgte, om de ikke måtte se det. Under fremvisningen blev arkitekterne meget begejstrede og sagde: "Det kan blive et meget fint bibliotek". ”Det er nok for dyrt," var svaret, men arkitekterne vidste en masse om tilskud, lån med mere, så de fik lov til at lave et skitseforslag. Og herefter gik det stærkt. I foråret 1966 stod et helt nyt bibliotek i Højriis klar til at modtage gæster – blot havde de ikke en eneste bog.
De fine snedkerreoler
Sognerådet henvendte sig til Centralbiblioteket i Randers og bad om hjælp til indkøb af materialer, og hvad der ellers skulle til et bibliotek. I Randers blev man nærmest chokeret over henvendelsen. Man anede intet om planerne med et bibliotek i Dronningborg, og at der allerede stod et færdigt hus - med inventar og det hele - var næsten uforståeligt. Det plejede de jo at hjælpe med. Men netop fordi man klarede det selv, så fik biblioteket i Dronningborg fine snedkerreoler og ikke stålreoler, som man brugte på de offentlige biblioteker på dette tidspunkt. Med hensyn til at få fyldt de smukke reoler op så fik Centralbiblioteket travlt. Der blev lavet budgetter, forslag til materialer og indkøbt bøger, der skulle sendes til bogbinder. Sognerådet ansatte Tove Rethpenn 1. juli 1966 i en nyoprettet stilling som bibliotekar og leder af Dronningborg Bibliotek.
Tove Rethpenn var i begyndelsen den eneste ansatte på biblioteket i Dronningborg. Hun var ansat i 10 timer om ugen. På sin første arbejdsdag fik hun overdraget kartoteksskufferne med kort på alle indkøbte bøger fra Centralbiblioteket i Randers. Alle bøger skulle mærkes med små klæbemærker med forfatter og titel og derefter indføres på kartotekskort. Det var bare om at komme i gang med skrivemaskinen. I dagene op til den officielle åbning af biblioteket fik Tove hjælp af tre elever fra Centralbiblioteket, som kom ud og hjalp med at pakke bøgerne ud, sætte mærker i bøgerne og sætte dem i orden på hylderne.
29 sep. 2021 kl. 13:21
Af Mathilde Storvang, Randers Stadsarkiv
Randers: Biblioteksafdelingen i Dronningborg har netop fejret sit 25-års jubilæum i lokalerne på Udbyhøjvej 81. Måske mest en god anledning til at holde fest her efter et hårdt år med nedlukning – for selve biblioteket er meget ældre.
Allerede i 1951 manglede Dronningborg lokaler til ungdommen. Derfor udarbejdede sognerådet planer om at oprette en sognegård, der blandt andet skulle indeholde bibliotek, mødelokaler, restaurant og vuggestue. Men der manglede penge.
Formanden for ”Andelsbo” i Dronningborg, chauffør Johan Brasen, fik i stedet den ide at oprette en fritidsklub for byens unge i nogle af boligforeningens lokaler. Hver onsdag var der åbent for ungdommen, som blandt andet kunne muntre sig med træ- og snedkerarbejde, bogbinderi og diverse håndarbejde. Ønsket var at oprette attraktive tilbud til de unge mellem 16 og 20 år – både drenge og piger – som man anså for at være i den farlige og rodløse alder. Netop disse unge kunne man forhåbentlig ”afrette” ved at oprette sunde aktiviteter, så de ikke hang på gadehjørnerne og lavede ballade.
Dronningborg Aftenskole
I 1953 stod det højt på Dronningborg Kommunes ønskeseddel at få bygget en forsamlingsbygning, der blandt andet skulle huse bibliotek, studiekredsværelser, hobby- og fritidslokaler. Af Randers Kommune købte man 15.800 kvadratmeter jord ved Udbyhøjvej, som blev reserveret til opførelsen af en sådan bygning. Det blev dog aldrig til noget. I stedet tog Dronningborg Aftenskole tråden op og indrettede et bibliotek med udlån af bøger omkring midten af 1950’erne.
I Randers Centralbiblioteks årsberetning fra 1959-1960 står der, at der er taget nye lokaler i brug i Dronningborg. Der var dengang tale om et børnebibliotek, som Dronningborg og Gimming-Lem kommune var gået sammen om at drive i et biblioteksforbund. Men formelt var Dronningborg stadig regnet som et af de i alt 17 biblioteksløse sogne i Randers Amt ved indgangen til 1960’erne.
Kommunen køber Højriis
Ejendommen Højriis blev i 1902 bygget som en sommervilla for den randrusianske konsul og tekstilfabrikant Chr. Jensen. Senere blev herskabshjemmet i Højriis anvendt til amtmandsbolig. Der voksede en stor hæk rundt om hele ejendommen, som nærmest ledte tankerne hen på et torneroseslot.
Den sidste amtmand på stedet døde først i tresserne, og han havde i sit testamente skrevet, at Dronningborg Kommune kunne overtage Højriis med tilhørende have til en favorabel pris. Kommunen slog til, da grunden var meget attraktiv, nærmest en park. Herefter startede en diskussion om anvendelsen af stedet. Bygningen var meget forfalden, så der skulle enten finde en omfattende renovering sted eller rives ned og bygges nyt. Sognerådet hældte i en lang periode mest til det sidste.
Folkebibliotek i Dronningborg
Endelig i august 1964 blev det besluttet, at Højriis på Udbyhøjvej skulle indrettes til kommunens første folkebibliotek. Historien gik på, at sognerådet kort tid før havde deltaget til rejsegildet på Averys bygninger i Toldbodgade. Ved den lejlighed spurgte arkitekterne fra C. Møllers tegnestue i København sognerådet om, hvad det var for et hus, der lå deroppe på Udbyhøjvej. De fortalte, at det var et dødsbo, de havde overtaget, og at det nok skulle rives ned, da det var meget forfaldent. Arkitekterne var meget nysgerrige og spurgte, om de ikke måtte se det. Under fremvisningen blev arkitekterne meget begejstrede og sagde: "Det kan blive et meget fint bibliotek". ”Det er nok for dyrt," var svaret, men arkitekterne vidste en masse om tilskud, lån med mere, så de fik lov til at lave et skitseforslag. Og herefter gik det stærkt. I foråret 1966 stod et helt nyt bibliotek i Højriis klar til at modtage gæster – blot havde de ikke en eneste bog.
De fine snedkerreoler
Sognerådet henvendte sig til Centralbiblioteket i Randers og bad om hjælp til indkøb af materialer, og hvad der ellers skulle til et bibliotek. I Randers blev man nærmest chokeret over henvendelsen. Man anede intet om planerne med et bibliotek i Dronningborg, og at der allerede stod et færdigt hus - med inventar og det hele - var næsten uforståeligt. Det plejede de jo at hjælpe med. Men netop fordi man klarede det selv, så fik biblioteket i Dronningborg fine snedkerreoler og ikke stålreoler, som man brugte på de offentlige biblioteker på dette tidspunkt. Med hensyn til at få fyldt de smukke reoler op så fik Centralbiblioteket travlt. Der blev lavet budgetter, forslag til materialer og indkøbt bøger, der skulle sendes til bogbinder. Sognerådet ansatte Tove Rethpenn 1. juli 1966 i en nyoprettet stilling som bibliotekar og leder af Dronningborg Bibliotek.
Tove Rethpenn var i begyndelsen den eneste ansatte på biblioteket i Dronningborg. Hun var ansat i 10 timer om ugen. På sin første arbejdsdag fik hun overdraget kartoteksskufferne med kort på alle indkøbte bøger fra Centralbiblioteket i Randers. Alle bøger skulle mærkes med små klæbemærker med forfatter og titel og derefter indføres på kartotekskort. Det var bare om at komme i gang med skrivemaskinen. I dagene op til den officielle åbning af biblioteket fik Tove hjælp af tre elever fra Centralbiblioteket, som kom ud og hjalp med at pakke bøgerne ud, sætte mærker i bøgerne og sætte dem i orden på hylderne.
En festlig åbning
Dronningborg Bibliotek åbnede torsdag 15. september 1966 klokken 15 under overværelse af repræsentanter for sogneråd, kommune, skolevæsen og håndværkerne. Den officielle indvielse foregik i lokalerne oven på biblioteket, som egentlig var bygget til lejlighed til bibliotekaren. Da dørene blev slået op til udlånslokalerne, stod der allerede folk udenfor på trappen – klar til at komme ind. Der var nemlig gået konkurrence i at få lånerkort nummer 1. Det blev den pensionerede amtsskolekonsulent Stegger Nielsen, som nåede først op ad trappen.
Alle udlån blev noteret på brugerens lånerkort med en blyant påmonteret et stempel. Fotonotering var endnu ikke opfundet. I alle bøgerne sad et bogkort, som man tog ud og noterede lånerens nummer på. Efter lukketid skulle bogkortene ordnes efter forfatter og titel. Man skulle finde dem igen, når bøgerne blev afleveret. I begyndelsen måtte man begrænse udlånet af skønlitteratur, da bogbestanden ikke slog til.
Kommunesammenlægningen
Kommunalreformen i 1970 var den hidtil største reform af det danske kommunestyre, der fra 1. april 1970 reducerede antallet af kommuner fra 1098 til 277. Dronningborg Kommune blev ved den lejlighed sammenlagt med Randers Kommune. På den baggrund besluttede Centralbiblioteket i Randers i februar 1969, at oplandsborgere kunne låne grammofonplader med hjem. Hidtil havde det kun været forbeholdt borgerne i selve Randers – men nu blev man jo snart en stor familie.
I 1995 solgte Randers Kommune Højriis. På det tidspunkt var bygningerne i meget dårlig stand og krævede en betydelig kapital at få istandsat. Det skabte stort røre blandt borgerne i Dronningborg, som ikke ønskede at miste deres kulturhus. Et enigt kulturelt udvalg havde dog netop bestemt, at der ikke skulle lukkes biblioteksfilialer, så kommunen måtte på jagt efter et nyt værested til biblioteket. Valget faldt på Lille Bjellerup på Udbyhøjvej 81, hvor biblioteket stadig ligger i dag.
Lille Bjellerup
Lille Bjellerup er en af de ældste bygninger i Dronningborg. Som navnet antyder, er det en aflæggergård fra Bjellerup Ladegård.
Dronningborg Bibliotek åbnede torsdag 15. september 1966 klokken 15 under overværelse af repræsentanter for sogneråd, kommune, skolevæsen og håndværkerne. Den officielle indvielse foregik i lokalerne oven på biblioteket, som egentlig var bygget til lejlighed til bibliotekaren. Da dørene blev slået op til udlånslokalerne, stod der allerede folk udenfor på trappen – klar til at komme ind. Der var nemlig gået konkurrence i at få lånerkort nummer 1. Det blev den pensionerede amtsskolekonsulent Stegger Nielsen, som nåede først op ad trappen.
Alle udlån blev noteret på brugerens lånerkort med en blyant påmonteret et stempel. Fotonotering var endnu ikke opfundet. I alle bøgerne sad et bogkort, som man tog ud og noterede lånerens nummer på. Efter lukketid skulle bogkortene ordnes efter forfatter og titel. Man skulle finde dem igen, når bøgerne blev afleveret. I begyndelsen måtte man begrænse udlånet af skønlitteratur, da bogbestanden ikke slog til.
Kommunesammenlægningen
Kommunalreformen i 1970 var den hidtil største reform af det danske kommunestyre, der fra 1. april 1970 reducerede antallet af kommuner fra 1098 til 277. Dronningborg Kommune blev ved den lejlighed sammenlagt med Randers Kommune. På den baggrund besluttede Centralbiblioteket i Randers i februar 1969, at oplandsborgere kunne låne grammofonplader med hjem. Hidtil havde det kun været forbeholdt borgerne i selve Randers – men nu blev man jo snart en stor familie.
I 1995 solgte Randers Kommune Højriis. På det tidspunkt var bygningerne i meget dårlig stand og krævede en betydelig kapital at få istandsat. Det skabte stort røre blandt borgerne i Dronningborg, som ikke ønskede at miste deres kulturhus. Et enigt kulturelt udvalg havde dog netop bestemt, at der ikke skulle lukkes biblioteksfilialer, så kommunen måtte på jagt efter et nyt værested til biblioteket. Valget faldt på Lille Bjellerup på Udbyhøjvej 81, hvor biblioteket stadig ligger i dag.
Lille Bjellerup
Lille Bjellerup er en af de ældste bygninger i Dronningborg. Som navnet antyder, er det en aflæggergård fra Bjellerup Ladegård.
 |
| Lille Bjellerup: gård, direktørbolig for teglværk, kommunekontor og nu bibliotek. Ejendommen på Udbyhøjvej har rummet mange ting gennem tiden. Foto: Fotomax/Randers Stadsarkiv |
Ved folketællingen 1880 boede proprietær Lars Larsen Brask i "Lille Bjellerup", som han i 1897 solgte til etatsråd Ankerstjerne. Han anlagde et teglværk på Lille Bjellerup, da der var ler i den tilstødende jord og let adgang til Hadsundbanen. Gårdens stuehus blev indrettet til direktørbolig. I 1922 blev teglværket nedlagt.
Senere blev Lille Bjellerup indrettet som administrationsbygning for Dronningborg Kommune. Efter kommunesammenlægningen flyttede revisionsafdelingen ind i bygningen.
Randers Bibliotek Øst
De nye bibliotekslokaler i Dronningborg blev indrettet lyst og mere handicapvenligt. Der blev indlagt internet, indrettet mødelokaler på første sal og bygget en legeplads udenfor. Specielt børnebogsafdelingen fik et løft med flytningen, og med tilknytning af børnebogsbibliotekar Aase Klith havde afdelingen i Dronningborg virkelig fået et løft.
Nu var der to fastansatte til at løfte opgaven. Man valgte derfor også at udvide åbningstiden fra fire timer til 18 timer ugentligt. I dag har Randers Bibliotek Øst, som biblioteket i Dronningborg officielt hedder, åbent hver dag klokken 8-22, dog er det kun med personalebetjening i 16 timer om ugen. Det blev renoveret og nyindrettet i 2012.
 |
| Lille Bjellerup, mens det var indrettet som kommunekontor. Foto: Fotomax/Randers Stadsarkiv |
Senere blev Lille Bjellerup indrettet som administrationsbygning for Dronningborg Kommune. Efter kommunesammenlægningen flyttede revisionsafdelingen ind i bygningen.
Randers Bibliotek Øst
De nye bibliotekslokaler i Dronningborg blev indrettet lyst og mere handicapvenligt. Der blev indlagt internet, indrettet mødelokaler på første sal og bygget en legeplads udenfor. Specielt børnebogsafdelingen fik et løft med flytningen, og med tilknytning af børnebogsbibliotekar Aase Klith havde afdelingen i Dronningborg virkelig fået et løft.
 |
| Bibliotekar Aase Klith er i gang med at pakke biblioteket i Højriis ned. Dronningborg Bibliotek lukkede på grund af flytningen fra 28. maj til 28. juni 1996et fra H. Her flyttede bibliotek Højriis til Udbyhøjvej 81. Biblioteket åbnede igen mandag 1. juli 1996. Foto: Randers Stadsarkiv |
Nu var der to fastansatte til at løfte opgaven. Man valgte derfor også at udvide åbningstiden fra fire timer til 18 timer ugentligt. I dag har Randers Bibliotek Øst, som biblioteket i Dronningborg officielt hedder, åbent hver dag klokken 8-22, dog er det kun med personalebetjening i 16 timer om ugen. Det blev renoveret og nyindrettet i 2012.
