Produktion og Udstykning
Min interesse for produktion af fjerkræ var jo blevet vakt tidligere, og igen gennem mit venskab med Nydam Jensen, blev det også starten på en produktion af slagteænder på Rahrseje.
Hver 14 dag fik vi daggamle ællinger fra Rugeriet Broholm ved Hadsten. Jeg husker ikke lige det nøjagtige tal – tror det var 500. de første 3 uger var de i det tidligere maskinhus, med adgang til at gå ud og ind, efterfølgende blev de lukket ud i folde, som blev oprettet uden for gården, med etableret vandforsyning, og fodring ved hjælp af en speciel bygget fodervogn, og ligeledes til strøning med halm i foldene. Jeg havde en dygtig mekaniker, Møller fra Vorup, som var en tusindkunstner hvad maskiner angår.
Der var et problem vedr. ænderne – Mågerne var meget aggresive, og kunne hakke ænderne ihjel, så jeg anskaffede en gaskanon, som startede ved dagsgry, men den vænnede mågerne sig hurtigt til, så ind i mellem måtte der rigtige kugler til, jeg havde en salonriffel.
Jeg prøvede også på produktion af kalkuner i en mindre målestok i de bestående bygninger, en produktion som Nordjysk Fjerkræ så en fremtid i, så i 1967 købte jeg en fjerkræfarm i Kaatrup ved Asferg, og startede en produktion af 7000 kalkuner pr hold.
Når de daggamle kalkunkyllinger kom, blev de kønssorteret, så hønerne kom i en stald og kokkene i en anden. Slagteriets plan var at sælge hønerne som minikalkuner, og kokkene som let vejede 5-8 kilo, kunne udskæres til mange produkter, i dag er det meget populært, men det slog ikke rigtig an den gang, så det sidste år jeg havde ejendommen var det en produktion af rugeæg.
Min hjælp på gården var en gift medarbejder, og så fik jeg nogle unge drenge til at komme til hjælp, når det var nødvendigt, jeg tror en af dem, Peter Konradsen er her i aften. Min ven dyrlæge Sihm, som oprindelig var dyrlæge i Harridslev, men nu sad i Kabul i Afganistan, husker ikke lige hvad han lavede der, men han fik også sendt et par unge studerende dernede fra op til mig, så det var også lidt spændende at have dem til hjælp.
Markdriften på Rahrseje var nok meget traditionel med korn og frøavl, men jeg prøvede også andre ting, bl. a. dyrkning af spiseløg og sellerier – dog ikke nogen succes, det var en af de tørre somre, og ingen muligheder for vanding, - men så var det jo prøvet.
Vi avlede også sukkerroer til Sverige, som blev aflæsset på havnen i banevogne.
Maskinmæssigt fik vi nogle større og bedre. mejetærsker– og selvfølgelig en Dronningborg, - og også ballepresser, og traktorer. Men sammenlignet med i dag var det jo små maskiner.
Vi havde nogle demonstrationer af Dronningborg Maskinfabriks mejetærskere, og jeg husker tydeligt fabrikant Damgaard Nielsen gående i enden af mejetærskeren og blev fyldt med avner – han skulle se om der var for meget spild af korn.
Årene fra 1967 til 1970 var travle år, med pasningen af Rahrseje og min ejendom i Asferg, men jeg havde god hjælp begge steder.
Så kommer vi frem til året 1969. Mine forældre overvejer at sælge Rahrseje, og jeg tror nok at grunden dertil, er at ejendomskatten er blevet så stor, grundet gårdens beliggenhed, og derfor nok ikke til nogen fornuftig fremtid for mig på Rahrseje.
Far tilbyder først Randers Kommune at købe gården, men man var ikke interesseret, da man mere så på udvikling af byen sydpå.
Jeg ved ikke hvordan kontakten til ejendomsudvikler Jens Peter Koch i Odense kom på, men tror det var sagfører Rasmussen i Randers, der åbnede op for det.
Jeg var sammen med far og sagfører Rasmussen i tog til Odense, og inden vi tog hjem var der en aftale om overtagelse af Rahrseje pr. 1. jan. 1970.
Jens Peter Koch havde en vision om at bygge 700 boliger på gårdens areal, men den gik ikke, da der jo kun var et mindre areal i det der dengang hed inderzone.
Jens Peter Koch havde kun ejendommen i kort tid, og solgte den til advokat Harbo, som heller ikke havde den ret længe – gik vist nok konkurs Det endte så med at Randers kommune alligevel overtog Rahrseje, og vi kan jo alle i dag se hvad det udviklede sig til, med mange dejlige boliger.
Min forpagtningskontrakt på Rahrseje løb til og med 1972, så jeg drev stadig jorden de 2 år, men ikke noget husdyrhold.
Da det ikke blev på Rahrseje, jeg skulle fortsætte mit virke som landmand, blev det i stedet gården Petersborg, som ligger ved Jennum udenfor Spentrup, og samtidig afhændede jeg fjerkræfarmen i Kåtrup. Vi overtog Petersborg den. 1 maj 1970, og samtidig flyttede mine forældre ned i vor tidligere bolig, som nu fremover benævnes Bakkehuset på Bidstrupvej.
Mine forældre var meget glade for at have en have at gå op i, så efter handlen med J.P. Koch, fik far tilbageskødet den store urtehave oven for Bakkehuset, det stykke jord som oprindeligt var starten på Rahrseje – nemlig Dronningborg Mølle.
Mor og Far fik gode år i Bakkehuset, og nød deres otium – fulgte med i hvad der skete på Rahrsejes jord, og jeg tror nok det gjorde ondt, da hovedbygningen blev revet ned.
Far gik bort nytårsnat 80/81, og Mor flyttede efter salg af Bakkehuset og 2 grunde fra urtehaven og 1 nedenfor huset op i en lejlighed på Dronningborg Boulevard.
Mor gik bort i 1993.
En lille historie om de 2 grunde ovenfor, som var hvor den gamle mølle lå,
Da der blev påbegyndt byggeriet af et parcelhus på Sødringsholmvej24 i 1989 , blev der ved begyndelsen af gravearbejdet fundet 15 mere eller mindre velbevarede begravelser, og senere ved området hvor der skulle være terrasse yderligere 46 grave.
Man fandt spor af en trapezformet kiste, hvilket er tegn på at det drejede sig om en kirkegård fra den allertidligste middelalder.
Men nu som afslutning på min historie, tager vi til Petersborg, hvor jeg drev mit landbrug med fokus på produktion af slagteænder, vi leverede hver år 40.000 til det nu nævnte Danpo. Vi fik hver 14 dag 5.000 daggamle ællinger, og havde til dette bygget en stald hvor ællingerne gik på trådvæv de første 3 uger, og så ud i foldene indtil slagtningen.
Der var gode år og dårlige år økonomisk, så i 1977, valgte jeg at søge nye veje, og fik en stilling som assurandør – blev examineret i 1978, og det var så mit arbejde indtil jeg gik på efterløn i 1996.
Jeg havde ønsket at beholde gården, og drive jorden, men kloge mennesker rådede mig til at sælge, hvilket så skete i 1978.
... fortalt af Mogens la Cour
Min interesse for produktion af fjerkræ var jo blevet vakt tidligere, og igen gennem mit venskab med Nydam Jensen, blev det også starten på en produktion af slagteænder på Rahrseje.
 |
| Mogens foran andefoldene på Rahrseje. |
 |
| Nyeste luftfoto af Rahrseje med andefoldene. |
Hver 14 dag fik vi daggamle ællinger fra Rugeriet Broholm ved Hadsten. Jeg husker ikke lige det nøjagtige tal – tror det var 500. de første 3 uger var de i det tidligere maskinhus, med adgang til at gå ud og ind, efterfølgende blev de lukket ud i folde, som blev oprettet uden for gården, med etableret vandforsyning, og fodring ved hjælp af en speciel bygget fodervogn, og ligeledes til strøning med halm i foldene. Jeg havde en dygtig mekaniker, Møller fra Vorup, som var en tusindkunstner hvad maskiner angår.
Der var et problem vedr. ænderne – Mågerne var meget aggresive, og kunne hakke ænderne ihjel, så jeg anskaffede en gaskanon, som startede ved dagsgry, men den vænnede mågerne sig hurtigt til, så ind i mellem måtte der rigtige kugler til, jeg havde en salonriffel.
Jeg prøvede også på produktion af kalkuner i en mindre målestok i de bestående bygninger, en produktion som Nordjysk Fjerkræ så en fremtid i, så i 1967 købte jeg en fjerkræfarm i Kaatrup ved Asferg, og startede en produktion af 7000 kalkuner pr hold.
Når de daggamle kalkunkyllinger kom, blev de kønssorteret, så hønerne kom i en stald og kokkene i en anden. Slagteriets plan var at sælge hønerne som minikalkuner, og kokkene som let vejede 5-8 kilo, kunne udskæres til mange produkter, i dag er det meget populært, men det slog ikke rigtig an den gang, så det sidste år jeg havde ejendommen var det en produktion af rugeæg.
Min hjælp på gården var en gift medarbejder, og så fik jeg nogle unge drenge til at komme til hjælp, når det var nødvendigt, jeg tror en af dem, Peter Konradsen er her i aften. Min ven dyrlæge Sihm, som oprindelig var dyrlæge i Harridslev, men nu sad i Kabul i Afganistan, husker ikke lige hvad han lavede der, men han fik også sendt et par unge studerende dernede fra op til mig, så det var også lidt spændende at have dem til hjælp.
Markdriften på Rahrseje var nok meget traditionel med korn og frøavl, men jeg prøvede også andre ting, bl. a. dyrkning af spiseløg og sellerier – dog ikke nogen succes, det var en af de tørre somre, og ingen muligheder for vanding, - men så var det jo prøvet.
Vi avlede også sukkerroer til Sverige, som blev aflæsset på havnen i banevogne.
Maskinmæssigt fik vi nogle større og bedre. mejetærsker– og selvfølgelig en Dronningborg, - og også ballepresser, og traktorer. Men sammenlignet med i dag var det jo små maskiner.
Vi havde nogle demonstrationer af Dronningborg Maskinfabriks mejetærskere, og jeg husker tydeligt fabrikant Damgaard Nielsen gående i enden af mejetærskeren og blev fyldt med avner – han skulle se om der var for meget spild af korn.
 |
| Far og Mogens og medarbejdere og nyeste maskiner |
 |
| Dronningborg mejetærsker |
 |
| Far og min datter Michelle |
Årene fra 1967 til 1970 var travle år, med pasningen af Rahrseje og min ejendom i Asferg, men jeg havde god hjælp begge steder.
Så kommer vi frem til året 1969. Mine forældre overvejer at sælge Rahrseje, og jeg tror nok at grunden dertil, er at ejendomskatten er blevet så stor, grundet gårdens beliggenhed, og derfor nok ikke til nogen fornuftig fremtid for mig på Rahrseje.
Far tilbyder først Randers Kommune at købe gården, men man var ikke interesseret, da man mere så på udvikling af byen sydpå.
Jeg ved ikke hvordan kontakten til ejendomsudvikler Jens Peter Koch i Odense kom på, men tror det var sagfører Rasmussen i Randers, der åbnede op for det.
Jeg var sammen med far og sagfører Rasmussen i tog til Odense, og inden vi tog hjem var der en aftale om overtagelse af Rahrseje pr. 1. jan. 1970.
Jens Peter Koch havde en vision om at bygge 700 boliger på gårdens areal, men den gik ikke, da der jo kun var et mindre areal i det der dengang hed inderzone.
Jens Peter Koch havde kun ejendommen i kort tid, og solgte den til advokat Harbo, som heller ikke havde den ret længe – gik vist nok konkurs Det endte så med at Randers kommune alligevel overtog Rahrseje, og vi kan jo alle i dag se hvad det udviklede sig til, med mange dejlige boliger.
Min forpagtningskontrakt på Rahrseje løb til og med 1972, så jeg drev stadig jorden de 2 år, men ikke noget husdyrhold.
Da det ikke blev på Rahrseje, jeg skulle fortsætte mit virke som landmand, blev det i stedet gården Petersborg, som ligger ved Jennum udenfor Spentrup, og samtidig afhændede jeg fjerkræfarmen i Kåtrup. Vi overtog Petersborg den. 1 maj 1970, og samtidig flyttede mine forældre ned i vor tidligere bolig, som nu fremover benævnes Bakkehuset på Bidstrupvej.
Mine forældre var meget glade for at have en have at gå op i, så efter handlen med J.P. Koch, fik far tilbageskødet den store urtehave oven for Bakkehuset, det stykke jord som oprindeligt var starten på Rahrseje – nemlig Dronningborg Mølle.
Mor og Far fik gode år i Bakkehuset, og nød deres otium – fulgte med i hvad der skete på Rahrsejes jord, og jeg tror nok det gjorde ondt, da hovedbygningen blev revet ned.
Far gik bort nytårsnat 80/81, og Mor flyttede efter salg af Bakkehuset og 2 grunde fra urtehaven og 1 nedenfor huset op i en lejlighed på Dronningborg Boulevard.
Mor gik bort i 1993.
En lille historie om de 2 grunde ovenfor, som var hvor den gamle mølle lå,
Da der blev påbegyndt byggeriet af et parcelhus på Sødringsholmvej24 i 1989 , blev der ved begyndelsen af gravearbejdet fundet 15 mere eller mindre velbevarede begravelser, og senere ved området hvor der skulle være terrasse yderligere 46 grave.
Man fandt spor af en trapezformet kiste, hvilket er tegn på at det drejede sig om en kirkegård fra den allertidligste middelalder.
Men nu som afslutning på min historie, tager vi til Petersborg, hvor jeg drev mit landbrug med fokus på produktion af slagteænder, vi leverede hver år 40.000 til det nu nævnte Danpo. Vi fik hver 14 dag 5.000 daggamle ællinger, og havde til dette bygget en stald hvor ællingerne gik på trådvæv de første 3 uger, og så ud i foldene indtil slagtningen.
Der var gode år og dårlige år økonomisk, så i 1977, valgte jeg at søge nye veje, og fik en stilling som assurandør – blev examineret i 1978, og det var så mit arbejde indtil jeg gik på efterløn i 1996.
Jeg havde ønsket at beholde gården, og drive jorden, men kloge mennesker rådede mig til at sælge, hvilket så skete i 1978.
 |
| Rahrseje med den første udstykning på Demstrupvej og Støvringgårdvej |
... fortalt af Mogens la Cour
